Baggrund

Grønlands Statistik er i forbindelse med vedtagelse af Inatsisartutlov nr. 9 af 1. juni 2017 om en satstilpasningsprocent og om aktuel indkomst blevet pålagt årligt at beregne en satstilpasningsprocent. Satstilpasningsprocenten er i henhold til lovens § 2 stk. 1 den procentvise ændring i de offentligt ansattes årsløn i lønåret i forhold til året forud for lønåret. Tilpasningsprocenten opgøres med én decimal.

 

Satstilpasningsprocenten kan i henhold til lovens § 1 stk. 1 være grundlag for en årlig regulering af overførselsindkomster, skatter, afgifter m.v.

 

Resultater

 

Satstilpasningsprocent for finansåret 2019 og 2020

	Satstilpasningsprocent
Finansåret 2019 (lønåret 2017) ....................................	101,6
Finansåret 2020 (lønåret 2018) ....................................	101,3

 

Kilde og beregningsmetode

Data til beregningerne stammer fra det grønlandske offentlige lønsystem, som drives af Økonomi- og Personalestyrelsen.

 

Satstilpasningsprocenten beregnes som en ændring i årslønnen.

 

Datastrukturen i lønsystemet er imidlertid ikke således, at ovenstående beregning umiddelbart kan laves. Der er derfor foretaget en række metodevalg, som der redegøres yderligere for nedenfor.

 

De centrale data fra lønsystemet er:

·         Overenskomstnummer: En overenskomstaftale kan bestå af en eller flere overenskomstnumre i lønsystemet. Et overenskomstnummer kan have regler for hvilke lønarter der må bruges. Eksempler på navne for et overenskomstnummer kan være ”Kateketer - ikke-uddannede” eller ”SIK/HK - FULDMÆGTIGE”.

·         Lønarten -eksempelvis grundløn, overtidstillæg eller pension.

·         Perioden som løn er for - eksempelvis december måned 2016 eller 15. fjortendagsudbetaling i året.

·         Timer for timelønnede.

·         Ansættelseskvota for månedslønnede - eksempelvis 0,5 for ansatte på halv tid.

·         Det optjente beløb.

 

Sortering af data

Som offentligt ansatte regnes personer ansat i kommunerne og i Grønlands Selvstyre (eksklusiv nettostyrede virksomheder)

 

I lønsystemet administreres også en række andre ydelser og betalinger, eksempelvis honorar til tolke, vederlag til politikere, sociale ydelser, egenpension, stipendium, honorar til brandkorps og lignende. Disse ydelser og betalinger indgår ikke i beregningerne.

 

Satstilpasningsprocenten beregnes på baggrund af de lønarter, som indgår i den løn, lønmodtagere modtager. Firmabetalt pension og lignende (f.eks. gruppeliv) er ikke medtaget. Lønarter, som ikke er knyttet op på timer, fravælges også. Det er f.eks. fratrædelsesgodtgørelse, engangsudbetalinger, feriegodtgørelse ved afgang og lignende.

 

Korrektioner til tidligere perioders løn medtages, hvis lønnen udbetales samme år eller primo det efterfølgende år.

 

Antal timer for en periode findes ved at summere timer for de lønarter, som indgår i grundlønnen (for månedsløn sættes hver periode til 173,33 timer korrigeret for ansættelseskvota). Totalbeløbet for en periode findes ved at summere beløbet for alle lønarter, som indgår i grundløn og tillæg.

 

Sandsynlige fejlregistreringer med meget lavt timetal eller lav løn slettes.

 

For at det er muligt at sammenligne timelønninger for et overenskomstnummer over flere perioder fravælges de overenskomstnumre, som har mindre end 10 perioder for et år. Perioderne kan være for en eller flere personer.

 

Beregning af procentsats

En ansættelse kan være på deltid, ansættelsen er ikke et helt år eller der kan have været skiftet mellem timeløn og månedsløn i løbet af året. For at tage højde for dette summeres løn, timer og beskæftigelsesgraden (angiver arbejdstiden i forhold til fuldtid) for et helt år pr person. Procentsatsen beregnes herefter som en sum der viser udviklingen i den gennemsnitlige timeløn. Timelønnen vejes sammen ved hjælp af beskæftigelsesgraden.

 

Øvrige bemærkninger

Det er ikke altid muligt at beregne timer korrekt for månedslønnede. Bl.a. i forbindelse med ansættelsesstart eller ansættelsesophør midt i en måned.

 

Udgangspunktet for beregningen er timer pr periode. Derfor er der fravalgt lønarter, hvor der ikke er registeret timer i perioden.

 

Ændringer i mængden af overarbejde, skæve arbejdstider og lignende for et overenskomstnummer, vil medføre ændringer i timelønnen, selv om der ikke er sket ændringer i overenskomsten.

 

Overenskomstnumre med stor detaljegrad (mange overenskomstnumre inden for samme ansættelsesområde) kan blive fravalgt pga. reglen om at antal perioder pr overenskomst pr år skal være større end 10.